At vokse op i en familie med misbrug

Børn, der vokser op i familier med misbrug, har brug for hjælp.

Familier er forskellige og alle familier oplever ind imellem problemer. Men i familier hvor én eller begge forældre har et stort forbrug af rusmidler ses nogle særlige problematikker. Der er ofte et højt konfliktniveau eller mangel på struktur og stabilitet og så kan der følge en masse andre problemstillinger i kølvandet på et misbrug.

Når man som forælder indtager rusmidler, uanset af hvilken karakter, ændrer den indre sindstilstand sig. Det bliver derfor svært at være følelsesmæssigt tilgængelig for barnet. Den følgende dag vil man være præget af det indtag af alkohol eller andre rusmidler, man har haft, hvilket gør det vanskeligt at være psykisk tilstede for barnet. For børn er det af afgørende betydning, at man som forælder er psykisk tilgængelig for barnet, for at kunne imødekomme barnets behov for at blive set og hørt.

Det lille barn har brug for stabile og kontinuerlige forældre, der reagerer med samme mønster på dets signaler ved hvert møde. Når man er påvirket af rusmidler fremstår man uforudsigelig i sin adfærd, hvilket er skadeligt for et barn. I yderste konsekvens kan det medføre eksempelvis indlært hjælpeløshed, spædbarnsdepression og passivitet. Ydermere udvikler mange børn et utrygt tilknytningsmønster og får problemer med selvregulering, hvilket kan danne grundlag for eksempelvis adfærdsproblemer.

Forældre med et misbrug fortæller ofte, at børnene er skærmet mod deres forbrug/misbrug, eller at børnene ikke har kendskab til det. Tit forholder det sig anderledes og flere undersøgelser viser at børnene som oftest har et ganske indgående kendskab til misbruget.

I familier med misbrugsproblemer opstår det, der kaldes det organiserende princip. Det organiserende princip går ud på, at alle i familien indordner sig efter misbruget eller personen med misbruget. Også den forælder, der ikke har noget misbrug, vil forsøge at beskytte barnet mod misbruget og hele tiden have fokus på misbrugeren for at aflæse og skærme. Dette fjerner fokus fra barnet og familielivet. Det kræver meget energi og overskud at være i et parforhold med en misbruger - energi og overskud som skulle tilgå barnet.

Hvis man som forælder frygter at misbruget bliver afsløret og er bange for, at afsløringen vil skabe problemer i familiesamspillet, vil nogle forældre vælge at dække over, hvad der foregår i hjemmet. Der bliver derfor måske ikke talt højt om, hvad der sker i familien. På denne måde vokser børnene op og lærer at vige uden om at tale med åbenhed om, hvad der foregår i familien og hvilke følelser, der er forbundet med de problemer, der er i familien. Det gør det vanskeligt for barnet at danne tætte relationer udenfor familien og dermed opnå tillid til og tryghed med andre mennesker. Dette mønster og de afvigende forhold i hjemmet betyder, at mange af disse børn let bliver socialt isoleret og afvist.

I familier med misbrugsproblemer vil der ofte være et højt konfliktniveau. Konflikter i familien præger også børnene og tit påtager børnene sig skylden for konflikterne eller føler, at de bliver nødt til at vælge side, hvilket efterlader børnene i en usund loyalitetskonflikt.

Der kan tit være så meget fokus på misbruget og de voksne, at børnene bliver glemt. Børn i familier med rusmiddelproblematikker har brug for hjælp og støtte for at kunne udvikle sig normalt og tit er man nødt til at søge hjælp til dette hos fagfolk eller organisationer som har særlig viden indenfor det felt.

Kilde: Øjvind Kvello