Tilknytningsmønstre

  • ""
I dag taler man om fire forskellige former for tilknytning: tryg tilknytning og tre former for utryg tilknytning.

Trygt tilknyttede børn har forældre, der er tilgængelige for dem. Børnene ved, at de altid har en sikker havn, og at de kan blive ladet op, så snart de har brug for det. De trygt tilknyttede børn vil kunne bede om hjælp og trøst, når de trænger til det samtidig med, at de også er selvstændige og udforskende. Børnene har lært, at deres følelser bliver modtaget, delt og anerkendt, og at de derfor kan udtrykke sig direkte uden at skulle være bange for, at det bliver anstrengt eller svært.

Det er aldrig for sent at rette op på tilknytningen mellem barn og forældre. Det kan gøres ved at være ekstra sensitiv overfor barnets behov for omsorg, nærhed og forståelse.  Man kan som forælder øve sig i evnen til at mentalisere og søge at få ændret de mønstre og forhold der har gjort, at barnet ikke har fået etableret en tryg tilknytning. 

Der er mange børn der har en utryg tilknytning.  Hvis vi ser på befolkningen som helhed, vil omkring 40 procent af alle børn have en utryg tilknytning, mens de sidste 60 % er trygt tilknyttede. Der findes tre forskellige former for utryg tilknytning:

  1. Den ængsteligt/afvisende tilknytning
  2. Den ængsteligt/ambivalente tilknytning
  3. Den desorganiserede tilknytning

De ængsteligt/afvisende børn har lært, at de er nødt til at håndtere en del af de vanskelige følelser på egen hånd og er dermed blevet vant til at klare sig selv lidt for tidligt. Børnene begynder at forvente afvisning frem for hjælp, når de befinder sig i den nederste del af tryghedscirklen. Det kan der være mange grunde til, så som at forældrene er overbelastede, lever i en svær familiesituation, eller har problemer med deres egne behov.

De ængsteligt/ambivalente børn er utrygge på en anden måde end de ængsteligt/afvisende børn. Barnet har ikke fået tilstrækkelig støtte og rum til udforskning og selvstændighed. Disse børn udsender derfor vildledende signaler på en anden måde. I situationer, hvor barnet egentlig var parat til at udforske, kan forældrene fx være blevet bekymrede eller urolige og have begrænset dem i deres udforskning.

Den tredje form for utryg tilknytning adskiller sig fra de to andre former. De desorganiserede børn udgør en meget lille procentdel af de utrygt tilknyttede børn. De desorganiserede børn fremstår ofte forvirrede, skræmte og vanskelige at forstå, fordi de gør modsætningsfyldte ting.  De udsender kaotiske signaler, der kan være svære at aflæse for både børn og voksne. En del af disse børn har været udsat for omsorgssvigt og har høj risiko for senere psykiske problemer. Det er dog ikke alle børn med desorganiseret tilknytning, der lever med omsorgssvigt. Traumer, tab og sorg kan også desorganisere et barn for en periode.

Det kan være godt at vide lidt om forskellene på tryg og utryg tilknytning, fordi det utrygt tilknyttede barn har en tendens til at udsende signaler, der gør det svært at forstå. Utrygt tilknyttede børn har erfaret, at det ikke altid er så nemt at få hjælp med alle sine følelser og behov. Viden om utryg tilknytning kan altså bruges til at huske, at børn ikke altid giver udtryk for det, de i virkeligheden har brug for, og derfor er de voksne omkring barnet nødt til at være ekstra sensitive og forstående.