Om børns følelsesmæssige udvikling

Børn udvikler sig på mange niveauer, og det er vigtigt, at man, som forælder, har øje for alle retninger af barnets udvikling.

Den følelsesmæssige udvikling

Barnets følelsesmæssige udvikling begynder allerede i mors mave. Her skabes bånd mellem mor og barn, når barnet lærer mors stemme at kende, mærker mors aktivitet og hvile, mors gode humør eller stress samtidig med, at barnet næres fra mors krop.

Efter fødslen skabes den følelsesmæssige kontakt med barnet gennem øjenkontakt, hud til hud kontakt, mors stemme og vejrtrækning og ved at få set og opfyldt behov for mad, søvn og kontakt.

Som nybagte forældre begynder man at bruge sin mimik helt overdrevet, tale med en anden stemme, være nysgerrig og opmærksom på barnets signaler og sørge for rammer og rytmer. Alt dette gør man for at give barnet de bedste betingelser for at opleve behag frem for ubehag. Et lille barn har brug for at nogen får øje på, hvad de har behov for og gør noget ved det. På den måde bliver det tydeligt for barnet, at der er nogen, som passer på det og hjælper det med at være i den store nye verden.

Lige så stille begynder barnet at få en forståelse for at være sig selv i relation til andre. Barnet har dialoger med andre - også før sproget er udviklet. Her kan man støtte barnet ved at være med i dialogerne, tage imod invitationen om snak eller selv sætte det i gang, så barnet bliver spejlet/bliver hørt.

Spejling er, når man svarer på barnets udtryk og signaler om følelser. Det gør man ved at bruge mimik, kropsprog eller lyde til at udtrykke de samme følelser og stemninger for at vise barnet, at man genkender og anerkender dets følelser. Når barnet ser, at man har forstået budskabet, oplever det sig hørt og set.

Når barnet oplever sig set og hørt, giver det en følelse af være tryg og sikker på, at man bliver passet på. Det kan vække nysgerrigheden for verden, således at barnet kan gå lidt på opdagelse for derefter at søge hjem til det trygge. Opdagelsesturene kan blive større og længere i takt med, at barnet får erfaring med at man kan komme sikkert hjem.

Barnet begynder at få en bevidsthed om andre mennesker. Som forælder bliver ens rolle udvidet fra at være den der giver omsorg til også at være en legekammerat, den der finder på idéer, den der fortæller historier og masser af andre roller og positioner efterhånden som barnet lærer nyt.

Barnet kommer også til at kende og mærke forskellige følelser, de såkaldte kategorialfølelser (glæde, overraskelse, nysgerrighed, forventning, vrede, tristhed, væmmelse). Det er godt for barnet at lære disse følelser rigtig godt at kende, da det vil gøre det nemmere at sætte ord på og håndtere egne følelser på sigt.