Barnets Nærmeste Zone for udvikling

I Familieværkstedet ser vi på barnets nærmeste zone for udvikling.

Når vi taler om barnets nærmeste zone for udvikling er det forskellen mellem barnets aktuelle udvikling, altså det barnet allerede kan selv, og det højere niveau af mulig udvikling, altså det som barnet ikke kan selv, men som det kan lære at mestre, ved hjælp fra en voksen.

Et eksempel kunne være et lille barn der skal lære at tage fat i en bold.

Barnet skal lære, at det kan række armen ud og knytte hånden for at få fat på bolden. Gennem flere forsøg vil barnets evne til at koordinere øje og hånd blive trænet. Når man placerer bolden tæt på sig selv, og dermed langt væk fra barnet, kan barnet ikke nå bolden. Her er udfordringen for stor, og barnet lærer ingenting.

Placerer man bolden lige foran barnet, er der ingen frustration, for barnet får sit ønske opfyldt lige nu og her. Men omvendt lærer barnet heller ikke noget. Ved at få bolden forærende, er barnet ikke kommet den færdighed nærmere, hvor det kan koordinere øje og hånd og selv tage bolden op.

Placerer man derimod bolden tilpas langt væk fra barnet, så det skal anstrenge sig for at få fat på bolden, men godt kan få fat på bolden, så lærer barnet den ønskede færdighed. Det får lov til at øve sig og dermed lære, hvad der skal til for at få fat på bolden.

Dette ”område”, hvor læring er mulig, kaldes ”zonen for nærmeste udvikling”. Det er dér, vi skal placere os, både bogstaveligt og i overført betydning, når vi vil lære børn nye færdigheder. Uanset om disse færdigheder er fysiske eller psykiske.

Man kan forestille sig den nærmeste udviklingszone, som et område der er lige uden for barnet.

  • Ligger udfordringen indenfor det, barnet kan klare alene, sker der ingen udvikling. 
  • Ligger udfordringen uden for barnets nærmeste udviklingszone vil barnet føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted.
  • Ligger udfordringen derimod inden for barnets nærmeste udviklingszone, vil der ske en læring.

Som forældre handler det om at være opmærksom på, ikke bare hvad barnet kan, men også hvad næste skridt på vejen vil være – altså hvor barnets nærmeste zone for udvikling er. Det handler om at støtte barnet i sin udvikling på en omsorgsfuld og anerkendende måde med tilpas frustration.

 Nogle gange vil barnet gå et udviklingstrin tilbage, selv om den nye færdighed er indlært. Det er normalt og kan være tegn på at barnet er i en periode, hvor det har behov for ekstra opmærksomhed og omsorg. Her kan man støtte barnet i igen, at kunne mestre det, som det allerede kan.

Der er en balancegang mellem det barnet selv lærer, og det barnet lærer med assistance fra de voksne. Det vil sige, at barnet skal udfordres – men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med.

Når der er et rusmiddelproblem i familien kan det tage opmærksomheden fra børnenes almindelige udvikling og trivsel. I Familieværkstedet arbejder vi sammen med forældrene, og hjælper dem med at få et fokus på barnets nærmeste zone for udvikling.