Resultater fra Sundhedsstyrelsens rapporter

Resultater fra Sundhedsstyrelsens rapporter viser i høj grad, hvor alvorligt problemer med rusmidler i børnefamilier er.

Livet i en børnefamilie med misbrugsproblematikker

Sundhedsstyrelsens rapporter omkring alkoholproblemer i børnefamilier viser tydeligt, hvor omfattende problemet med rusmidler i børnefamilier er.  

  • Det skønnes, at ca. 122.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer. Tallet er endnu større, hvis man også medregner andre rusmiddelproblematikker som fx. hash, kokain & medicin. 
  • Ca. 1/3 af danskerne har et familiemedlem med et alkoholproblem – enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer.

Et alkoholproblem i en børnefamilie belaster alle familiens medlemmer. Både den voksne, der drikker, partneren og børnene. Alkoholproblemet kan medføre alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer for hele familien. For børnene kan problemerne vise sig både under opvæksten, men også senere i ungdoms- og voksenlivet. 

Partneren belastes ofte psykisk af alkoholproblemet i lige så høj grad, som den voksne, der drikker. For børnene betyder det, at de risikerer at miste opmærksomheden fra begge forældre. Jo tidligere en familie får hjælp til at løse problemet, desto større er mulighederne for, at undgå eller mindske skader og sikre børnenes trivsel og sunde udvikling (Børnefamilier med alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen).

Børn tager skade, når far eller mor drikker for meget

Forestillingen om, at det er en privat sag, hvor meget man drikker, holder ikke stik. Alkoholproblemer rammer alle i familien, men i særlig grad børn, der er dybt afhængige af, at deres forældre kan passe på dem. 

Vi ved, at børn har en langt højere risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvis de har en far eller mor med et alkoholproblem – og de har cirka dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord. Vi ved også, at mange bærer ar fra en sådan barndom med sig ind i voksenlivet,”  siger Kit Broholm i rapporten (Børn tager skade når far eller mor drikker for meget, 2016)

Tusinder har følt sig utrygge eller været vidne til vold 

Knap hver femte voksne dansker mellem 18 og 64 år udtaler, at de som barn eller teenager har boet sammen med nogen, der drak for meget. Det svarer til godt 660.000 mennesker. 

Tallene stammer fra en ny rapport, der er offentliggjort på baggrund af en undersøgelse, der er udført i 19 europæiske lande. Rapporten belyser forskellige aspekter af alkoholens indflydelse på samfundet, såsom de danske 18-64-åriges alkoholvaner, de skader alkohol giver på andre end den drikkende, samt danskernes holdninger til alkohol og alkoholpolitiske initiativer.

Rapporten understreger med al tydelighed, at alkohol er et omfattende samfundsproblem. Mere end 200.000 danskere fortæller, at de meget ofte, ofte, eller en gang imellem, er blevet efterladt som barn eller teenager i en utryg alkoholrelateret situation. Mere end 150.000 danskere fortæller yderligere, at de meget ofte, ofte eller en gang imellem har været vidne til alvorlig alkoholrelateret vold. 

Det understreger vigtigheden af, at alkoholbehandlingen er familieorienteret, og at kommunernes jobcentre, sundhedsplejersker, familiebehandlere, lærere og pædagoger er opmærksomme på at gribe ind, hvis de oplever familier med alkoholproblemer. Vi skal være opmærksomme på, at den liberale alkoholkultur har svære omkostninger for rigtig mange danskere. Ikke bare for den, der får alkoholproblemer eller bliver afhængig, men for familie og venner omkring de, der drikker for meget"  udtaler chefkonsulent Kit Broholm (Børn tager skade når far eller mor drikker for meget, 2016).

Børnefamilier med alkoholproblemer

En tredjedel af alle danskere har et familiemedlem med et alkoholproblem - enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer.
Mindst 122.000 børn vokser op i en familie med et alkoholproblem.   

En undersøgelse af børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, viser at:

  • 10 % vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi.
  • 40 % har symptomer på forskellige former for psykiske belastninger.
  • 50 % udviser på undersøgelses-tidspunktet ikke symptomer og adskiller sig ikke fra kontrolgruppen.

(Helene Bygholm 2000)

En undersøgelse af voksne børn fra familier med alkoholproblemer viser at:

  • en tredjedel af de voksne børn selv udvikler et alkoholproblem.
  • en tredjedel af de voksne børn oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.

        (Helle Lindgård 2002)

Forskningsresultater viser yderligere, at det er konsekvenserne af alkoholproblemet, herunder samspilsmønstrene i familien, der er årsag til vanskelighederne. Børnene lever i et miljø præget af:

  • benægtelse af alkoholproblemet med forvrænget kommunikation indadtil og uadtil i familien.
  • at forældrene har forringede strategier til at kunne håndtere hverdagens udfordringer og løse problemer.
  • at der er ringe eller manglende samhørighed i familien.
  • at børnene må påtage sig et forældreansvar - både praktisk og følelsesmæssigt.
  • at der er et forhøjet stress- og konfliktniveau, evt. med vold i familien.
  • at der er en uforudsigelighed i familien, der er afhængig af, om den voksne er ædru eller påvirket.
  • at familien isolerer sig socialt. 

Der er en direkte sammenhæng mellem graden af konflikter og disharmoni i familien og børnenes reaktioner. Børn i familier med alkoholproblemer oplever otte gange oftere vold i familien, sammenlignet med børn, der vokser op i familier uden et alkoholproblem. 

Tabu

Området er tabubelagt. Ofte prøver både børn og forældre at skjule problemerne. Derfor kan det være vanskeligt at identificere problemerne. Selv for de professionelle, der kender børnene fra skolen eller daginstitutionen.

Derudover har mange, herunder de professionelle, berøringsangst overfor problematikken. Det skyldes, at alkohol påvirker de sociale kompetencer og derved får indflydelse på den voksnes relationer til andre som for eksempel partner, børn, arbejdskollega med videre. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Læs mere om rapporterne på sundhedsstyrelsens hjemmeside.