Legekatalog

Legekataloget er en hjælp til at finde på lege, som er tilpasset familiens behov

I Familieværkstedet har vi udviklet et legekatalog til legegruppen, da legen er meget central i vores forløb.

Leg bliver ofte opfattet som et produkt af kreativitet, opfindsomhed og spontanitet. Vi ser legen som et redskab til at opnå nærhed og samhørighed, samt til at få grinet sammen. Legen giver også rum til at udvikle en masse forskellige færdigheder, der kan overføres til hverdagslivet. I Familieværkstedet fokuserer vi på særligt fire elementer i legen:

Struktur        Omsorg         Engagement      Udfordring

Struktur er med til at regulere et barns rytme og aktivitetsniveau. Det giver forudsigelighed for barnet og en ramme for samspillet mellem barn og forælder. Der bliver skabt orden i følelser og dagsrytme for barnet og det kan være trygt.

For forældre giver strukturen en sikkerhed for, at barnet har fået opfyldt behov for kost, søvn, nærvær og samhørighed. Ved at have nogenlunde den samme struktur for dagen, måltidet eller legen, giver man sit barn en fornemmelse af gentagelse og genkendelighed. Genkendelighed giver barnet en følelse af tryghed. Der skal selvfølgelig være plads til afvigelser fra strukturen, både i legen og i hverdagslivet, men barnet oplever først, at der er afvigelser, hvis man har skabt et fundament af struktur.

Eksempler på leg med struktur:

  • Leg med sæbebobler, hvor forælderen laver sæbeboblerne, og barn og forælder skiftes til at prikke hul på boblerne.
  • Forælderen og barnet skiftes til at tabe en ærtepose fra hovedet ned i hænderne. Forælderen styrer, hvornår man må tabe ærteposen.
  • Barnet ligger rart på tæppe, mens forælderen leger ”nu kommer der en lille mus og kilder dig”. Samme stemme, samme rytme, samme tempo hver gang.
  • Sanglege med fagter fx; "hjulene på bussen" eller "kom nu skal vi cykle".
  • Massage med den samme fremgangsmåde hver gang.
  • Byggeklodser hvor barnet og forældrene skiftes til at stable klodser til et tårn eller en figur.
  • For lidt større børn: butiksleg.
  • Dukkehus-leg med ”et formål” fx lægge dukke til at sove, give dukken et bad, eller give dukken mad.

Omsorg giver mulighed for at få øje på hinanden, vise kærlighed og ømhed. Det hjælper også barnet til at håndtere alle de følelser, som strømmer igennem dem i løbet af en dag. Omsorg kan også være at sætte grænser eller åbne nye døre for sit barn.

Ved at arbejde med omsorg i legen kan man gøre det tydeligt for barnet, hvem der passer på hvem. Derfor er det vigtigt at vise barnet, at det er forælderen som giver omsorg til barnet. Når man skal finde på lege, kan man lade sig inspirere af hverdagssituationer, som giver barnet en fornemmelse af sikkerhed og forudsigelighed.

Nogle forældre synes, det er svært at give fysisk omsorg. Gennem legen kan man øve sig og samtidig sørge for, at ens barn får opfyldt sit behov for eksempelvis berøring.

Eksempler på leg med omsorg

  • Massage med creme eller olie. Samme rutine hver gang.
  • Sanglege eks; "pandeben", "øjne-øre-næse-mund", "hej hej lille fod".
  • Måle arme og ben med crepepapir.
  • Dukkeleg: dukken skal trøstes, dukken skal sove, dukken skal spise.
  • Puste fjer til hinanden.
  • Trille bold rundt om hele kroppen.
  • Vejrudsigt på ryggen.
  • Jeg sender et kys til…
  • Bamsedoktor: find fx skrammer eller sygdom og helbred sammen.

Engagement i legen giver livlighed og samhørighed, samt en følelse af at være fælles. Følelsen er ens for både barn og forælder. Børn er gode til at mærke, hvis man som forælder er optaget af noget andet end den fælles leg. Mange har nok oplevet at et barn reagerer med frustration, hvis man som forælder bliver optaget af noget andet under legen. Når man arbejder med engagement i legen, er det bl.a. vigtigt at stille skarpt på hinanden eller afstemme sig.

Børn som kan virke tilbagetrukne kan hjælpes til at komme lidt ”ud af deres skal”, når man arbejder bevidst med engagement. Og forældre som måske ikke nyder legen så meget kan træne sig i at få lysten til leg tilbage.

Eksempler på leg med engagement:

  • Være fælles om at bygge tårn så højt at det vælter.
  • Puste de største sæbebobler.
  • Titte-bøh med tørklæder.
  • Sangleg: "gemmeleg", "mon du bemærket har".
  • Undersøge barnet for særlige kendetegn, f.eks skønhedspletter.
  • Lave aftryk med sølvpapir af hænder.
  • Efterligne ansigtsmimik.
  • Trille eller kaste bolde til hinanden.

Udfordring åbner op for læring gennem leg.

Både børn og voksne kan rammes af gerne at ville holde fast i det, man kender. Det kan lukke muligheden for at opleve nyt eller føle sig modig. Når vi arbejder med udfordringer, er det små skridt mod nye oplevelser, hvor vi hele tiden holder fokus på, hvor grænsen for den enkelte er, og hvordan man kommer en smule ud over den, eller lærer at respektere den.

Nogle forældre kan være meget forsigtige på deres børns vegne. For ikke at hæmme barnet skal forældrene øve sig i at få øje på barnets lyst til at udforske verden.

Omvendt kan det for nogle være lysten til nye udfordringer, der overskygger, at man fordyber sig og finder ro i en aktivitet. Her vil det være fordybelsen, der er udfordringen, man arbejder med.

I begge tilfælde kan det være godt at arbejde med det, som er svært, da det for barnet er vigtigt både at kunne fordybe sig i rolig leg, og hæve aktivitetsniveauet til noget der er udfordrende, mens man har barnets grænser for øje.

Eksempler på udfordrings-lege

Vilde lege:

  • Kolbøtter
  • Rullepølse-leg med tæppe
  • Flyveleg
  • Snurretur med storken
  • Sanglege: "hønsefødder og gulerødder", "nu er det jul igen", "oppe i Norge"
  • Forhindringsbane
  • Mange-bold
  • Ballonleg

Stille lege:

  • Puslespil
  • Perler
  • Tegne i malebog sammen
  • Gå på line
  • Få sæbeboblen til at lande på fx fingeren
  • Sanglege; "Tommelfinger", "Lille Peter edderkop"
  • Kig på snurretop sammen
  • Læse bog sammen